Træning og det sociale liv

Til de unge idrættsutøvere:

Hvor meget træner I i løbet av en uge? Vil I gerne træne mere eller mindre?
Hvad sier trænere/ledere hvis I føler jer for trætte til at træne?
Hvordan kombinerer I et socialt liv med treningslivet?

Jeg sejler for tiden kun i weekenderne - grundet kulden og at min makker bor i den anden ende af Danmark (roskilde - middelfart).
Men normalt træner jeg 3 gange i løbet af hverdagene og så er der stævner alle weekender. Så kommer den fysiske træning oveni.
Jeg stræber efter at løbe hver morgen, men det bliver til ca. 5 gange om ugen. Der er sat omkring 1 time af pr. løbetur (sjip, løb, stræk - smidighed, osv.) Så træner jeg fitness 2 - 3 gange om uge á 1,5 - 2 timer.

På grund af al den træning har jeg desværre ikke så meget til til det sociale liv ved siden af. Jeg har valgt samtlige gymnasiefester fra ind til videre (5 fester) og min venner brokker sig. Det er et valg jeg gjort med mig selv - sporten står øverst over mine prioriteter.
I de intensive perioder er der næsten ingen tid til vennerne, kærester eller andet sjov. Det er helt skåret fra.

Men nu skal I ikke tro jeg ikke har nogen venner, for der er jo dem jeg dyrker sport med. Man slås og kæmper sammen og det giver et fantastisk godt sammenhold og fantastiske oplevelser + timer sammen!

Simon Michaelsen - SimonMichaelsen@hotmail.com

Jeg er kajakroer, og jeg træner 6 dage om ugen. Det er ca. 9 gange. Det er roning om formiddagen i weekenderne og derudover svømning, løbning, styrketræning og roning på kajakergometer resten af ugen.
Jeg vil give dig ret i, at man for et godt socialt liv i forbindelse træningen. Der er utroligt meget sammenværd i forbindelsen med træningen:)

Jeg synes også, at sporten er en god mulighed for at møde unge på min egen alder rundt omkring i landet. F.eks. havde vi en pigesamling i efteråret, hvor jeg fik snakket med en masse af de andre piger med samme interesse som mig. Det er en rigtig god side af sporten. Men måske er det fordi, at kajak er sådan en lille sport, så det er muligt at kende de fleste. Men jeg synes, at det sociale er en rigtig god side af sporten.

Jeg synes ikke, at det med fester er et problem. Hvis man organiserer sin træning godt, kan man godt få tid til fester. Ikke hele tiden, men de vigtigste. F.eks. har jeg fredag som fridag hver uge. Hvis jeg gerne vil til fest lørdag aften, flytter jeg bare mit træningspas fra søndag formiddag til fredag eftermiddag.

Jeg synes, at det er vigtigt, at man sørger for at holde de sociale relationer udenfor sporten, da man lige pludselig kan få en skade eller miste træningslysten. Så kan det være svært, at vedlige holde det sociale liv omkring træningen, og så er det vigtigt at have et socialt liv udenfor. det gælder om at finde balancen.

Hvor meget træner I i løbet av en uge?
6 * i vandet & 1 * gymnastik

Vil I gerne træne mere eller mindre?
Jeg har lige haft brækket håndleddet, så lige nu er det fint. Men så snart jeg er klar igen, vil jeg søge om morgentræning også.

Hvad sier trænere/ledere hvis I føler jer for trætte til at træne?
Der er ikke noget der hedder "For trætte til at træne" på vores hold. Man kan blive hjemme hvis man er syg, eller familien fejrer rund.

Hvordan kombinerer I et socialt liv med treningslivet?
Altså jeg har jo fri lørdag.. Det er der jeg er sammen med venner osv. Ellers har jeg kun lige tid til lidt lektier og slappe af

Mvh. Marcus Pagh

Hei

Med tanke på det sosiale liv når man trener så meget: Er det forskjell mellom individuelle idretter og lagidretter (holdidretter)?

En av de unge menneskene vi har intervjuet og snakket med i våres prosjekt, Louise Ørnstedt, sluttet sin karriere i en alder av 22 år. Hun hadde da vunnet medaljer i internasjonale mesterskap, og var en av verdens beste svømmerske. Å nå toppen er jo det de fleste eliteidrettstalenter drømmer om, men likevel ga hun seg da hun hadde kommet gjennom det trange nåløyet. En av faktorene hun pekte på, var at selv om hun trente med et hold, så følte hun seg ensom når hun utøvde sin idrett. Hun var alltid alene i sin bane av bassenget, og skulle ønske at noen lagvenninner var avhengige av at hun kom til trening, sånn som det fungerer i de fleste lagidretter (holdidretter).

Er det noen som kjenner seg igjen i Louises erfaringer på dette punktet?
Er det lettere å motivere seg til trening hvis du vet at holdet er avhengig av deg, og at det er mer givende å samarbeide om gode resultater enn å arbeide alene for å oppnå dem?
Er det lettere å takle nederlag og dårlige dager på et lag enn hvis du konkurrerer i en individuell idrett?

Selv spiller jeg fotball og setter veldig pris på mine lagkamerater, men føler det kan gå begge veier. Hvis det er noen som ikke er "på" på trening, så kan det være rett irriterende og gjøre mine prestasjoner dårligere. Samtidig er det godt å komme inn i en prestasjonsgruppe der andre kan dra deg med hvis du har en litt dårlig dag eller ikke har motivasjonen på topp, og da er det veldig fint å ha lagkamerater.


Noen som har tanker?

MVH Rasmus Sommerseth,
tidligere elev på fotballgymnas og med på prosjektet bak forumet