De helt små talenter?

Jeg vil meget gerne høre jeres holdninger til hvordan man forholder sig til et meget ungt talent? Lad os sige at man allerede da barnet er 5-8 år finder ud at det har store evner. Hvordan forbereder man barnet på, hvad det indebærer at satse på dette talent? Er det et "point of no return", eller er det en chance forældre og trænere må tage, at barnet to år efter siger "Nu gider jeg sgu ikke mere.. Nu vil jeg ud at lege røvere og soldater"?

Jeg har ikke selv erfaringerne, så jeg håber I vil komme med jeres.

Med venlig hilsen

Claus Melvej
Journaliststuderende

Hej Claus

Som tidligere eliteroer med bl.a delatgelse ved VM og OL kan jeg blot trække på mine egne erfaringer på dette felt. Ikke at jeg var et ungt talent - tværtimod oplevede jeg at måtte kæmpe hele vejen frem for at nå mine mål, med en del resultatmæssig tørke undervejs.

Med hensyn til unge talenter er min helt klare holdning at talenter ikke kan holdes nede. Derfor bør man heller ikke som forældre og træner drive et alt for seriøst talentarbejde. Efter min mening handler det om at sikre rammerne for talentet og så i øvrigt sikre at det primært er lysten/glæden ved den pågældende idrætsgren der driver talentet frem. Det der karakteriserer disse talenter er at de ofte ikke er fokuseret om det faktum at de er et talent. Det er vel kun i voksenverdenen at der tænkes langsigtet (forhåbentligt). Selv havde jeg ikke et specielt langsigtet mål, men var umiddelbart drevet af lysten til at træne samt det sociale samvær som efter min mening også er en af nøglefaktorerne for at fastholde talenter i sporten.

Jeg har idag en datter der dyrker Judo og her har jeg så forældrerollen. Hun er 13 og har nu noget et niveau hvor jeg som forældre (uden Judoforstand overhovedet) ikke kan bidrage med noget sportsligt udover min erfaring med at træne (universiel kompetence). Eftersom hun ligeledes er på vej i pubertet er det heller ikke altid Far der bliver lyttet til. I den situation er der behov for at trænerne kan tage rollen som vejleder i den fortsatte udvikling af hendes judokompetencer. Min rolle både bør og skal efter min mening reduceres eftersom jeg selv som talenttræner i Team Danmarks rocenter i Holstebro oplevede hvordan misforstået forældrestøtte til tider forhindrede talenternes udvikling. Dette både sportsligt og menneskeligt. Man kunne vel heller ikke forstille sig at man havde sine forældre med til studentereksamen. I den proces skal forældrene trække sig til fordel for trænerne selvom jeg ved at det kan være med blandede følelser at ens barn lige pludselig ser mere op til en træner end en selv.

Dette var en række input fra undertegnede som jeg håber at i kan bruge som indspark til jeres undersøgelse/opgave